Nyheder8. oktober 2016

Erotic World 2016: Rør ved en kærestedukke

Har du lyst til lidt brystmælk, eller vil du gerne prøve at røre en menneskelig sex-dukke, der næsten ligner virkeligheden, så sker det i denne weekend i Valby Hallen, hvor du også kan se strip og stort set opleve alt fra erotikkens verden. Få en smagsprøve i videoen øverst.

Der er ikke mange tabuer tilbage i Valby Hallen i denne weekend.

Erotic World 2016 slog i går dørene op til tre dages messe, og netop nu åbnes dørene igen for et mekka med alt fra erotikkens verden.

SE og HØR var med fra begyndelsen, hvor især mange kvinder havde fundet vej til messen for at tjekke dildoer, lingeri og måske nyde lidt mandestrip.

Du kan få en lille smagsprøve i videoen øverst, hvor sex-kongen Dennis Møller byder indenfor.

Også i år er der selvfølgelig et hav af flotte stande med sex-legetøj og masser af striptease, hvad enten man vil se på mænd eller kvinder.

Caroline fra Paradise Hotel underholder med sin trang til onani, men Valby Hallen har også deciderede nyheder på programmet.

I en stand kan du høre mere om det herlige ved brystmælk, og endda møde ammen, der sidder klar med svulmende barm.

Og på en anden stand kan du måske møde din kommende – og meget rolige – kæreste.

En af de nye ting er nemlig ”Date a doll”, hvor de meget livagtige dukker præsenteres.

Faktisk er der dukker til både mænd og kvinder.

De er dyre, men så svarer de til gengæld heller aldrig igen, og kan anbringes fuldstændig i de stillinger, man helst vil nyde sin kæreste.

På messen kan man røre dukkerne og mærke, hvor livagtige de føles.

Tjek Erotic World 2016 i videoen øverst i artiklen.

Herunder kan du se billeder fra sidste års messe.

sex-messen i valby hallen

Sponsoreret indhold