Nyheder31. januar 2011

Erik Peitersen: Ramt af depression

TV-handymanden måtte trække stikket helt ud, da han gik ned med flaget
Af af
Erik Peitersen har fundet sit kald. I dag beskæftiger han sig med kunst
Erik Peitersen har fundet sit kald. I dag beskæftiger han sig med kunst
 Foto: All Over

Fra den ene dag til anden forsvandt han fra TV.
Efter at have deltaget i "Vild med dans" og været frontfigur i "Roomservice", måtte seerne pludselig undvære den altid smilende Erik Peitersen.
Han blev ramt af en depression i 2007 og trak sig væk fra søgelyset.

Læs også: Mikkel Beha Erichsen og Erik Peitersen: Boligspekulanter

- Jeg var sådan rimelig hårdt eksponeret på et tidspunkt og måtte helt bevidst træffe en beslutning om at få mere ro på og prioritere at arbejde mere med mine egne ting. For i den periode hvor jeg var på TV, beskæftigede jeg mig egentlig ikke så meget med det, der er væsentligt for mig. Nemlig at male og få brugt den del af mig selv, fortæller den blonde håndværker til B.T.

Om det ene og alene var jobbet som TV-person, der gjorde udslaget, ved Erik Peitersen ikke.

- Og det kan også have noget at gøre med, at hvis man bringer sig selv for langt væk fra det, man i virkeligheden brænder mest for, kan det også skabe en form for stress eller et stort afsavn. Jeg var i hvert fald ikke særlig tro mod mig selv den periode, forklarer han til avisen.











Sponsoreret indhold