Nyheder19. juli 2009

Erik Damgaard: Smider ekskonen ud

Rigmanden vil have sin strandvejsvilla tilbage
Erik Damgaard er blevet træt af udsigten i Ørestaden og vil nu hellere flytte tilbage i Hellerup-villaen, hvor ekskonen har boet indtil nu
Erik Damgaard er blevet træt af udsigten i Ørestaden og vil nu hellere flytte tilbage i Hellerup-villaen, hvor ekskonen har boet indtil nu
 Foto: All Over

Erik Damgaards ekskone Signe Damgaard og deres 2 børn har siden skilsmissen for cirka 5 år siden nydt godt af Eriks millioner. De har nemlig fået lov til at bo i familiens tidligere fælles hjem i Hellerup.

Erik investerede selv i en gigantvilla i Hellerup og senere et stutteri i Nordsjælland, som han delte med sin Anni.

Nu vil han dog have sit oprindelige hjem tilbage, og derfor må Signe Damgaard rykke ud. Det skriver Ekstra Bladet.

Villaen er 700 kvadratmeter stor og er vurderet til 40 millioner kroner.

Fra Ørestad til Øresund
SE og HØR kunne for nylig afsløre at Erik Damgaard havde udskiftet stutteriet i Nordsjælland med en beskeden lejlighed i Ørestaden på Amager.

Men udsigten til byggekraner, Metro og indkøbscenteret Field's blev alligevel for meget den medieglade Erik, så mon ikke han ser frem til udsigten over Øresund og den private bådebro?

Sponsoreret indhold