Nyheder23. april 2008

ERIK DAMGAARD: SAVNER BØRN OG EKSKONE

Milliardærens ekskone hedder Signe Damgaard, og hun får regelmæssigt besøg af eksmanden
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/ydmygerik1-jpg.jpg

Der er kun tre parceller og mindre end 100 meter mellem Erik Damgaards 65 millioner kroners-palæ og eks'ens lige så prægtige Øresunds-villa. Erik Damgaard kommer regelmæssigt i Signes hjem også i søndags, hvor SE og HØRs udsendte stod udenfor og fik et hurtigt interview med den medieombruste erhvervsmand.

På spørgsmålet om, hvordan status mellem ham og Anni Fønsby er lige nu, svarer han:
- Vi har brug for at få nogle ting afklaret.

Erik Damgaard ønsker ikke at fortælle, hvad det er, som skal afklares.

- Er du klar over, hvad Anni lever af?

- Ja, hun laver hjemmesider, fortsætter milliardæren og fortæller, at Anni har en landsdækkende bordelkæde ved navn A-Gruppen som kunde.
- Hun skriver de frække tekster for pigerne, siger han og understreger, at det kan man sagtens leve af.
- Hun har jo også haft sin skoforretning og et solcenter, forklarer Erik.

Inden de mødte hinanden, åbnede Anni skobutikken Cavallier på en af de dyreste adresser i København. Butikken blev lukket, da det nu aflyste bryllup blev annonceret. Erik Damgaard nævner ikke noget om indtægter fra bordelkæden A-gruppen og Mens Best Choice i Århus.

Påvirket af nøgenfotos

Om Anni siger han:

- Anni er meget påvirket af alt det her. Det er ikke sjovt hele tiden at skulle se sig selv nøgen i aviserne.

Da SE og HØR spørger til, hvordan hans ekskone og børn har det med Anni, sænker Erik blikket. For første gang i løbet af samtalen fornemmer man, at nogle grænser er overtrådt:

- Jeg har ikke lyst til at drage min familie ind i det her, siger han beskyttende.

- Har det overrasket dig, at historien om dig og Anni har så stor interesse?

- Sådan er det vel, når man stiller op i en TV-serie.

- Du så måske gerne, at TV-serien om jer var slut?

- Nej, det tager vi med.

Erik erkender, at han måske burde have håndteret offentlighedens interesse anderledes.

- Det kan da godt være, man burde have hyret en spindoktor. Så ved man det til en anden gang, smiler Erik Damgaard og giver hånden til farvel.

Sponsoreret indhold