Nyheder4. maj 2009

Erik Damgaard: Mærket for livet

Hr. Perletand får svært ved at slippe helt af med Anni. Det sørgede han selv for, kort før han pludselig ville skilles
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/erik-tatoo-anni-jpg.jpg
 Foto: All Over

Anni afslører nu inde fra fængslet, at hun altid vil være prentet ind i hr. Damgaard.

- Tænk, at det her sker nu, det er kun tre uger siden, at han fik tatoveret et stort A og E på højre underarm, da vi var i Thailand sammen, fortæller Anni Fønsby til B.T.'s Katja Maria Salomonsen.

Det er Katja, som har fået de første ord fra Anni i fængslet. Men som altid afleverer Anni lige en ekstra godbid til pressen, og nu kan Erik så vænne sig til, at alle vil kigge meget interesseret på hans underarm for at finde den sikkert meget stilfulde tatovering.

Anni og Erik har jo god smag, så mon ikke, de gik til en af de bedste tatovører i deres thailandske charter-eksil?

Det er kun få uger siden, parret ferierede i landet for at fejre deres bryllup. Blækket i Eriks arm var vel knap nok tørt, da han fredag gennem Ritzaus Bureau meddelte kongeriget, at han ville lade sig skille fra Anni, efter parret blev knaldet af politiet - sigtet for rufferi.

Anni bemærker da også tørt fra fængslet, at det ikke er første gang, Erik skrider og meddeler det i pressen.

- Og så igen. Så forlader han mig igen, jeg kan slet ikke forstå, at det her sker. Det er anden gang, han dumper mig igennem pressen. Og det er ikke mere end en uge siden, at han sagde til SE og HØR, at han elsker mig, siger Anni til B.T.

Køb SE og HØR onsdag for nye afsløringer i "Erik og Anni"-sagaen

Sponsoreret indhold