Nyheder1. maj 2009

Erik Damgaard: Jeg vil skilles

Ægteskabet med bryst- og læbe-bomben Anni Fønsby holder ikke efter hun er blevet sigtet for rufferi
For knap to måneder siden var Erik slemt tilfreds, da han mødte op til Zulu Awards.. Men nu er smilet stivnet og de to skal skilles
For knap to måneder siden var Erik slemt tilfreds, da han mødte op til Zulu Awards.. Men nu er smilet stivnet og de to skal skilles
 Foto: All Over

Finansmanden Erik Damgaard vil skilles fra sin kone Anni Fønsby. Hun er i øjeblikket varetægtsfængslet, sigtet for bordelvirksomhed.

Erik Damgaard mener ikke længere, at der er grundlag for en lykkelig fremtid for de to sammen, derfor tror han heller ikke at ægteskabet kan holde, oplyser han til Ritzau.

Finansmanden ønsker at lægge sit liv om uden for pressens søgelys for at få fred og ro om sin families privatliv. Det vil ikke være muligt sammen med sin nuværende kone Anni Fønsby, vurderer han.

- Det er rigtigt, at jeg har brugt det seneste stykke tid på at vurdere min situation og herunder, hvordan jeg ønsker, at mit liv skal forme sig fremover. De overvejelser har ført til den konklusion, at jeg ikke længere kan se, at vi vil få en lykkelig fremtid sammen. Derfor har jeg truffet den beslutning, at vi skal skilles, og at jeg derfor nu søger separation med det formål at blive skilt. Derudover ønsker jeg ikke at kommentere mit privatliv. Det håber og forventer jeg, at pressen vil respektere, siger Erik Damgaard til Ritzaus Bureau.

Erik Damgaard er også sigtet for medvirken til rufferi, men blev i modsætning til hustruen løsladt efter længere tids afhøring.

Sponsoreret indhold