Nyheder17. april 2009

Erik Damgaard: Hjalp Anni med bordellerne

IT-milliardæren har ikke noget at smile af lige nu – han er netop blevet sigtet for at hjælpe sin hustru med bordeldrift i flere danske byer
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/erik-sur-jpg.jpg

I en kridhvid skjorte, med nyfarvet, skinnende mørkt hår og i brune gummisko mødte gulddrengen, TV-stjernen, den evigt smilende Erik Damgaard ved middagstid fredag op i retten i Odense.

Men den engang så stenrige Damgaard har ikke meget at smile af længere. For han er nu sigtet for at hjælpe sin hustru, brystbomben Anni med en omfattende bordeldrift i flere byer. En bordeldrift, som Anni og hendes kumpaner ifølge sigtelserne imod dem har tjent millioner på.

Men den 48-årige Damgaard viste alligevel sine perlehvide tænder frem og fik også fremstammet et munter "var det alt", da sigtelsen imod ham var læst op.

Hjalp med økonomi og indkøb

Han er sigtet for at have medvirket til bordeldriften i perioden juni 2008 og frem til nu ved bl.a. at rådgive Anni og hendes folk økonomisk samt købe møbler og pengeskabe til dem.

Anni i strikkjole

Anni Fønsby var anderledes indesluttet og alvorlig, da hun kom på pinebænken i retten. Den barmfagre dame var klædt i en stramsiddende strikkjole, der matchede gemalens nye hårkulør. En grøn BH-strop tittede frem ved den ene skulder.

Anni er sammen med en 37-årig kvinde sigtet for at drive bordeller i en lang række provinsbyer. Men det plastikopererede TV-fænomen er derudover sigtet for at have drevet et bordel på Østerbro i København. Alene den business skulle hun have tjent op mod fire millioner kroner på.

SE og HØR følger retssagen tæt.

Sponsoreret indhold