Nyheder26. november 2008

Erik Damgaard: Har tabt milliarder

Den vordende far mærker finanskrisen på tegnebogen
Erik Damgaards pengepung er lige blevet to milliarder kroner lettere
Erik Damgaards pengepung er lige blevet to milliarder kroner lettere
 Foto: Claus Poulsen

Medie-Erik er ramt af finanskrisen. Anni Fønsbys rigmand har sammen med sin bror Preben tabt hovedparten af de milliarder, som de fik ud af salget af deres firma Navision.

Ifølge flere aviser er den helt galt med finansmandens investeringer i de tre firmaer Greentech, Capinordic og især Eurotrust, der i mandags gik i betalingsstandsning. Sidstnævnte er gået gevaldigt udover især Erik Damgårds midler.

I 2002 kunne Erik med salget af et selskab til giganten Microsoft smykke sig med titlen milliardær. Han tjente 1,6 milliarder kroner på salget, men de mange penge valgte han at investere fremfor at lade yngle i banken, og det fortryder han bittert nu.

- I bagklogskabens lys, men man begår jo fejl. Det gør alle. Man kan altid blive klogere, siger Erik Damgaard til Ekstra Bladet.

Hvor meget han har tabt, vil han ikke afsløre, men medie-Erik anslår dog, at der ligger "noget mindre" på kistebunden.

- Jeg har haft nogle tab, medgiver han til Ekstra Bladet, som vurderer, at de tab løber op på over to milliarder kroner.

Sponsoreret indhold