Nyheder5. december 2008

Erik Brandt: Hentet af politiet

Modeskaberen blev kørt til afhøring på Station City efter uhyggeligt uheld i indre København
Ikke noget at sige til, at Erik Brandt så noget betuttet ud efter den ubehagelige oplevelse
Ikke noget at sige til, at Erik Brandt så noget betuttet ud efter den ubehagelige oplevelse
 Foto: Thomas Laursen

Erik Brandt måtte tidligere på ugen puste i et alkometer og en tur med på Station City. Den 65-årige Brandt havde været til møde med nogle bankrådgivere og var på vej hjem.

- I krydset ved Sølvgade holdt jeg stille, men blev så pludselig torpederet af en anden bil, som pressede mig så hårdt ud til siden, at jeg ramte en cyklist, fortæller en omtumlet Erik Brandt dagen derpå.

Øjenvidner fortæller, at den 24-årige cyklist måtte springe for livet, da Brandts bil kom flyvende, og at talrige politibiler og en enkelt brandbil kom farende kort efter ulykken. Cyklisten brød sammen på brandbilens bagsæde, mens Erik Brandt måtte i gang med en udredning af situationen.

Brandt afviste pure tanken om at blande bilkørsel og alkohol, men måtte alligevel med på stationen.

- Jamen, jeg skulle jo ind og forklare, hvad der var sket, siger Brandt, som ikke mener, han har gjort noget galt.
- Det var godt, der ikke skete noget med pigen på cyklen, gyser modeskaberen.

Se flere billeder i denne uges SE og HØR

Sponsoreret indhold