"Er det virkeligt?": Haj fotograferet med stort mystisk ar på dens side
Jalil Najafov troede ikke først sine egne øjne.
- Er det virkeligt?
- Jeg var virkelig overrasket, for jeg havde aldrig før i mit liv set noget som dette, siger han til CNN Travel.
Men den var god nok.
Haj-entusiasten har set en hel del hajer. Men aldrig før en dag i august 2019 havde han set sådanne bemærkelsesværdige bidemærker på en haj.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Jalil Najafov fangede dette øjeblik med sit GoPro-kamera. (Foto: Jalil Najafov/Caters/Ritzau Scanpix)
Det var sammen med en gruppe venner, at han var ude og udforske kysten ved Mexico, da de opdagede den store hvidhaj, som svømmede tæt på deres båd.
Kæmpe mærke
For dem var synet af en haj så tæt på deres båd spændende nok i sig selv, men det blev bestemt ikke mindre interessant, da de bemærkede et stort, rundt ar på hajens side.
- Bidemærket var så stort på en stor haj, siger den Azerbaijan-fødte miljøforkæmper og filmskaber.
- Jeg har arbejdet med hajer og hajindhold i mange år, og jeg har meget erfaring inden for den her niche. Jeg ved det, når jeg ser noget sjældent, og jeg har aldrig før set så stort et ar på en haj før, fortæller han videre.
Artiklen fortsætter under opslaget ...
Det lykkedes Jalil Najafov at dykke ned til hajen og tage et foto af de mystiske mærker med sit undervandskamera.
Fotoet så dog først internettets lys, da han delte fotoet i en video-udgave på sin Instagram-profil i slutningen af december.
Muligt haj-angreb
Billedet har fået mange til at spærre øjnene op, og mange har teorier om, hvordan hvidhajen havde båret sig ad med at få arrene. Nogle foreslår, at det kan være på grund af parring.
Jalil Najafov ved ikke selv, hvorfor hajen havde det store ar. Til gengæld har forsker Dr. Tristan Guttridge, som driver organisationen Saving the Blue, et bud, som Jalil Najafov deler på det sociale medie.
Forskeren udelukker teorien om, at parring kan være skyld i arret baseret på dets position.
- Og selvom parringsar kan være grimme, er de mere overfladiske end det her.
Dr. Tristan Guttridge tror, at arret stammer fra en anden haj, der har bidt, men at det dog også virker meget usandsynligt.