Nyheder28. februar 2007

ENTEN ELLER; ALEX

Om to dage er det slut med prinsesseværdigheden. Når Alexandra på lørdag siger ja til sin Martin Jørgensen, er det samtidig ensbetydende med et goddag til et borgerligt liv uden for kongehuset.
https://imgix.seoghoer.dk/media/0873b7eac24a4a1f87c21bed4da54df0.jpg

Et forsigtigt gæt er, at eksprinsessen klarer den. For fra på lørdag kan hun boltre sig i det private erhvervsliv. Hun kan vælge og vrage mellem de formentlig mange attraktive jobtilbud, hun vil blive præsenteret for. Og hvis det mod forventning skulle stramme til, kan hun altid skrive en bog om sine oplevelser i det danske kongehus - så er alderdommen for alvor sikret.Det skal alt sammen være hende vel undt. Og det er under alle omstændigheder en smuk historie, at hun og Martin Jørgensen har valgt at besegle deres kærlighed med et bryllup. Så stort tillykke med det.Det er derimod knap så indlysende, at Alexandra årligt skal modtage knap to millioner kroner betalt af de danske skatteydere. Det er vanskeligt at forestille sig nogen, der har mindre behov for de mange penge end lige netop Alexandra, som til overflod allerede har fået stillet et stort hus til sin rådighed.Læg så dertil, at Alexandra i netop disse dage tydeligt demonstrerer, at hun ikke føler, hun skylder den danske befolkning noget som helst. Anderledes kan man i al fald dårligt fortolke, at hun insisterer på at holde sit bryllup fuldstændig lukket for pressen - og dermed den danske befolkning.Det er en ærlig sag. Men så må man også antage, at Alexandra af egen drift indser det upassende i at modtage almisser fra de danskere, hvis interesse hun på den anden side så tydeligt afskyr. Man kan ikke både insistere på kongelige privilegier og samtidig foregive, at man bare er helt almindelig. Tingene må hænge sammen.

Sponsoreret indhold