Nyheder19. november 2008

Enrique Iglesias: Smidt ud af Anna Kournikova

Kæresten gennem seks år har sparket sangeren ud efter et skænderi om deres kæledyr
Den smukke tennisspiller har smidt latino-sangeren på porten efter et skænderi om parrets kæledyr
Den smukke tennisspiller har smidt latino-sangeren på porten efter et skænderi om parrets kæledyr
 Foto: All Over

Enrique Iglesias og kæresten Anna Kournikova har haft et skænderi om parrets kældedyr, og det har fået Anna til at smide Enrique ud.

- Vi har boet sammen i seks måneder, men nu har hun smidt mig ud. Vi var oppe at skændes, vi blev godt nok gode venner, men hun vil ikke lade mig flytte tilbage, siger latino-sangeren.

Enrique Iglesias har været kæreste med tennisstjernen i mere end seks år, og han vil hellere end gerne tilbage i dobbeltsengen hos hende.

- Det var et dumt skænderi om mine hunde. Jeg flytter tilbage, hvis hun tillader det, siger han.

Selvom Anna Kournikova har givet den spanske hjerteknuser den kolde skulder, har han kun lovprisende ord til overs for hende.

- Hun er fantastisk, skøn, smuk, stærk, uafhængig. Hun er utrolig, siger den 33-årige sanger.

Enrique har tidligere sagt, at han ikke er afvisende overfor at sætte en vielsesring på fingeren af sin udkårne.

- Mennesker bliver gift og siger det er for evigt, men bliver alligevel skilt. Så man ved aldrig, hvad der sker.

Sponsoreret indhold