Nyheder8. december 2021

Endnu en stor nation boykotter OL i Kina

De britiske ministre bliver i Europa, når der er vinter-OL i starten af 2022. Atleterne agter dog fortsat at deltage ved legene.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211208-115158-6-1920x1279we.jpg
 Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix

Ingen britiske ministre eller andre officielle repræsentanter vil deltage i vinter-OL i Kina.

Det siger premierminister Boris Johnson i en tale i det britiske parlament onsdag.

- Der vil i praksis være en britisk diplomatisk boykot af vinter-OL i Kina, fordi der ikke vil være ministre eller embedsmænd til stede, siger den britiske regeringschef.

Følger amerikansk eksempel

Det Hvide Hus meddelte mandag, at den amerikanske regering vil boykotte det kommende vinter-OL på grund af Kinas krænkelser af menneskerettighederne. Det betyder dog ikke, at amerikanske atleter bliver væk fra deltagelse i legene.

Samme udmelding kom fra Johnson onsdag.

- Jeg mener ikke, at boykot af sport giver mening, og dette forbliver en del af den britiske regerings politik.

Johnson fremsatte udtalelserne, efter at han var blevet stillet en række indgående spørgsmål om sagen i parlamentet.

Sponsoreret indhold