Nyheder14. april 2021

Endelig: Nu kommer det lune forårsvejr

Ifølge DMI er der rig mulighed for at få luftet solbrillerne over weekenden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200405-144452-4-1920x1279we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Mon ikke der er en dansker eller to, der kigger lidt utålmodigt på kalenderen hver morgen, mens de drømmer sig til et klima, hvor man kan bruge det lette forårsjakke snart?

Til dem er der gode nyheder.

For ifølge Danmarks Meteorologiske Institut er der varmere vejr lige om hjørnet. Fra fredag og hen over weekenden kan vi ligefrem forvente tocifrede temperaturer, fortæller de.

Rigtig mange steder i landet er græsplænerne våde onsdag morgen, men det er ifølge DMI sidste dag foreløbigt med regnbyger.

-Et højtryk over England vil nemlig bevæge sig ind over Danmark og give mere sol, tørt vejr og stigende dagtemperaturer til os. Områder med skyer og byger over Polen og Tyskland kan måske nå op til de sydøstlige egne af Danmark i løbet af weekenden, lyder deres prognose.

De sidste dage af ugen op til weekenden skal vi dog lige trækkes med temperaturer, der kun lige sniger sig op på de 10 grader – varmest om eftermiddagen.

Fredag ankommer det lune forårsvejr for alvor, oplyser instituttet.

Her står udsigten på tørt med nogen eller del sol og temp. op mellem 7 og 11 grader. Mens vi den efterfølgende dag kan forvente dagtemperaturer op mellem 8 og 13 grader - dog lidt køligere ved kysterne og på Bornholm.

Efter søndag og ind i den næste uge stiger temperaturerne kun yderligere, og mandag skulle vi gerne nå op på hele 15 grader, hvorefter den gode stime med sol så umiddelbart afbrydes af regn tirsdag.

Sponsoreret indhold