Nyheder18. juli 2023
Endelig! Det sidste afbrændingsforbud ophæves
I morgen klokken 12 er det for nu slut med afbrændingsforbud i Danmark
Af Ritzau

Den store mængde regn får nu den sidste kommune til at ophæve afbrændingsforbuddet.
Foto: Ritzau ScanpixDet sidste midlertidige afbrændingsforbud i Danmark ophæves.
Onsdag klokken 12 er det slut med afbrændingsforbud på Bornholm, fremgår det af Bornholms Regionskommunes hjemmeside.
– Den seneste tids nedbør og temperaturer har haft positiv indvirkning på brandfaren og udtørringen af jorden, skriver kommunen.
Dermed er kun det permanente forbud på Anholt tilbage, viser hjemmesiden brandfare.dk, hvor man kan se, hvilke kommuner der har indført afbrændingsforbud.