Nyheder 3. marts 2016

Endelig! Alt indhold fra streamingstjenesterne samlet ét sted

Træt af at skifte rundt mellem alle de danske streamingstjenester? Nu er hjælpen nær

Du skal lige se et afsnit af favoritserien på Netflix, tjekke hvornår det nye afsnit af ”Game of Thrones” kommer på HBO Nordic og blive opdateret på nyhederne fra TV Avisen.

Indtil nu har det krævet det store overblik at skifte mellem streamingstjenesterne, men den nye danske tjeneste Playpilot samler det hele samme sted.

- Der findes så utroligt meget godt indhold på de danske streamingtjenester, men tiden man bruger på at skifte fra App til App og søge efter noget godt at se, er en noget omstændig affære. I mangel på tid og lyst til at sætte sig ind i, hvordan de respektive tjenester fungerer, og hvad de hver især kan tilbyde, holder mange sig til én eller ganske få tjenester. Vi havde også selv tilbøjelighed til altid at bruge de samme, men da vi satte os for at undersøge alle tjenesterne i dybden, fandt vi ud af hvor meget godt indhold vi faktisk gik glip af, og også betalte for. Dér opstod ideen til en tjeneste, som fungerer som samlingspunkt for alt indhold - en naturlig startside for al video streaming, siger Anne-Marie Ubbe, stifter af Playpilot i Danmark i en pressemeddelelse.

Playpilot er gratis og samler over 8.000 titler fra følgende tjenester:

- Viaplay
- HBO Nordic
- Netflix
- C More
- DR TV
- TV 2 Play
- YouTube
- Adult Swim
- Comedy Central
- Dansk Filmskat
- MinBio

Sponsoreret indhold