Nyheder15. marts 2022

En legende er gået bort: Hall of Fame-wrestleren Scott Hall er død

Scott Hall blev 63 år gammel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/939049593784-1920x1279we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Hall of Fame-wrestleren Scott Hall er død.

Den tidligere wrestler, der var bedst kendt under navnet "Razor Ramon", blev 63 år gammel.

Det skriver TMZ, som desuden kan berette, at den legendariske wrestler gik bort natten til tirsdag.

Ifølge det amerikanske medie døde han som følge af komplikationer efter en nylig operation.

Scott Hall skulle opereres for en brækket hofte, men fik lørdag tre hjerteanfald og blev lagt i respirator.

Natten til tirsdag blev respiratoren slukket, og han tog sit sidste åndedræt.

Scott Halls ven og tidligere kollega Kevin Nash har bekræftet dødsfaldet på sine sociale medier.

Her bekræfter han, at wrestleren blev holdt i live af respiratoren, og at hans familie valgte at slukke for den.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Scott Hall var en kæmpe stjerne i wrestling-verden hele vejen op gennem 1990'erne. Han var især kendt for sit signatur trick, hvor han rensede tænder med en tandstik, som han efterfølgende kastede med.

Scott Hall nåede at vinde Intercontinental Championship hele fire gange i sin karriere.

Hans største kamp var i WWE mod Shawn Michaels i 1994 - en kamp, som mange wrestlingfans anser som en af de største kampe i sporten nogensinde.

Sponsoreret indhold