Nyheder24. juni 2012

EM-"skurken" Simon Poulsen: Festede sorgerne væk

Den udskældte forsvarsspiller forsøgte at få humøret op
Simon Poulsen tog på natklub i København efter EM-skuffelsen, men virkede ikke i humør.
Simon Poulsen tog på natklub i København efter EM-skuffelsen, men virkede ikke i humør.
 Foto: All Over

Nærmest en hel nation mente, at han burde have dækket bedre op og gjort sig fysisk bredere, da Portugal scorede det afgørende mål mod Danmark under EM i fodbold.

Men lørdag nat på den fashionable natklub Simons i København kunne den udskældte landsholdsspiller Simon Poulsen tage revanche og brede sig alt det, han ville.

Her havde han reserveret en kæmpe siddebås ved ettiden om natten på klubbens proppede 1. sal, men der var ikke rigtig venner nok med i selskabet til at fylde den, så ofte lignede den flotte fodboldspiller Palle alene i verden, mens alle andre festede omkring ham.

Læs også: Flotte fyr håner landsholdet

Ofte sad den uheldige EM-spiller nærmest helt for sig selv og kiggede ud i luften. Andre gange stødte en ven til, ligesom et par damer også satte sig og fnidrede med fodboldgøgleren - ikke mindst for at tage for sig af den kæmpe Grey Goose vodkaflaske, der blev placeret foran selskabet i en køler med tilhørende Burn-energidrikke.

Og Simon?Ja, han tog ikke rigtig for sig af varerne, men sad ofte og lignede en mand, der slet ikke var i festhumør.

På en rundtur ud på natten blev Simon Poulsen da også konfronteret af en småharm gæst:

- Jamen, hvad skulle jeg gøre?, snøvlede han, da vedkommende ville vide, hvorfor han dog ikke havde gjort det bedre i kampen mod Portugal.

Mon ikke Simon holder sig hjemme i næste weekend?

Sponsoreret indhold