Nyheder26. marts 2018

Elskerinder: Peter Madsen gik ikke for langt

To elskerinder fortæller om sex med den drabstiltalte Peter Madsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21.2985323.jpg
 Foto: All Over

I retssagen, hvor den 47-årige Peter Madsen er tiltalt for drab på den svenske journalist Kim Wall, begyndte dagen med vidneforklaringer fra to kvinder, der begge har haft sex med Peter Madsen.

Begge kvinder er beskyttet af navneforbud, hvorfor det ikke er tilladt at nævne oplysninger, der kan medvirke til at afsløre kvindernes identitet.

For begge kvinders vedkommende gjorde det sig gældende, at de vidnede om, at Peter Madsen ikke havde overskredet deres grænser under deres seksuelle forhold.

Det første vidne var en mørkhåret kvinde, der lærte Peter Madsen at kende i 2008 i forbindelse med en fest for fetich-folk og BDMS-folk. Vidnet fortæller, at de cyklede hjem og dyrkede sex samme aften.

Anklager Jakob Buch-Jepsen spurgte, om vidnet dyrkede kvælningssex med Peter Madsen.

- Vi prøvede, at han havde hænderne om min hals. Men det var ikke sådan, at han trykkede til, forklarede vidnet. Anklageren spurgte også ind til, om hun havde prøvet at blive bundet af Peter Madsen under sex. Det kunne vidnet ikke huske. Vidnet kunne dog bekræfte, at de havde talt om seksuelle fantasier. Vidnet fortæller, at hun en enkelt gang har dyrket sex i ubåden med Peter Madsen. Vidnet kunne ikke huske, om Peter Madsen bandt hende under samlejet. Vidnet tilføjede under sin afhøring, at hun ikke har haft kontakt med Peter Madsen i flere år. Hun kunne dog fortælle, at de talte om sexfantasier i den periode, de havde kontakt. Anklageren ville gerne vide, om Peter Madsen var interesseret i snuff? (film, hvor kvinder bliver slået ihjel, red.). - Jeg havde selv nogle tegneserier med voldsomt indhold, svarede vidnet. Virkede Peter Madsen interesseret, ville anklager Buch-Jepsen herefter gerne vide. - Det var nok mere en fascination, svarede vidnet, der derefter fik lov at forlade vidneskranken. Vidne nummer to var iklædt en hættetrøje og beholdt hætten om hovedet helt op til vidneskranken. Peter Madsen er igen iført en sort t-shirt og følger interesseret med i vidneafhøringerne. Vidne nummer to lærte Peter Madsen at kende til en fest i 2015, hvor hun havde mistet sine nøgler i hans hangar. Nogle uger efter tog han kontakt til hende for at høre, om hun ville være med i noget teambuilding i rumlaboratoriet. Og det sagde vidnet ja til. Hun tilbød at hjælpe til med arrangementet. De indledte herefter et seksuelt forhold, som varede nogle måneder. De besøgte blandt andet sex-klubber sammen, hvor Peter Madsens rolle var at fortælle de andre gæster, hvorlangt det kvindelige vidne var villig til at gå. Vidnet opfatter ikke Peter Madsen som en særlig selvsikker mand. Hun fortæller, at Peter Madsen aldrig har virket grænseoverskridende over for hende – hun var mere grænsesøgende end ham, og det var derfor hende, der opfordrede Peter Madsen til at være mere grænseoverskridende, når de dyrkede sex. Anklageren spørger ind til, om de har prøvet kvælningssex. Vidnet siger nej og tilføjer, at hun har haft den opfattelse, at Peter Madsen ikke var interesseret i det. Vidnet tilføjer, at de altid havde en aftale om, hvad der skulle ske – og hun derfor altid følte sig tryg. Peter Madsen har aldrig optrådt voldeligt over for vidnet, fortæller hun. Anklager Jakob Buch-Jepsen er under afhøringen af de to første vidner meget interesseret i at høre, om Peter Madsens seksuelle fantasier, og om han har erfaring og/eller interesser, der handler om at binde eller kvæle kvinder. Dette er et vigtigt emne, fordi det handler om hvorvidt Peter Madsen kan have haft de interesser og derefter have planlagt at dræbe Kim Wall ud fra de interesser. Anklageren læste flere sms-korrespondancer højt – sms’er sendt til vidnet fra Peter Madsen. Han omtaler sig selv som pervers og polyamorøs og tilføjer: "Der er ingen kur." - Jeg mener stadig, at tonen der er i sms-korrespondancen er en særlig tone, vi har imellem os. Det er ikke noget, der skræmmer mig, selv om jeg ser det i et andet lys nu, efter det der (Kim Walls død, red.) er sket. Anklageren læser en passage op fra korrespondancen: ”Jeg binder dig fast og gennemborer dig med et stegespyd”, står der ifølge anklageren i en af sms’erne. Det var en sms-korrespondance, hvor de havde talt om, hvad der kunne være sjovt at lave, forklarer vidnet. - Det var absolut ikke en voldtægtsleg, fortæller vidnet og siger, at det, der i stedet skulle foregå, var et møde mellem vidnet Peter Madsen og endnu en kvinde, der ”måske kunne udvikle sig til noget erotisk” mellem de tre. Derefter havde Peter Madsens forsvarer Betina Hald Engmark nogle få opfølgende spørgsmål til vidnet. Hun vil gerne høre mere om Peter Madsens sexfantasier, og hvordan han virkede, når de dyrkede sex. - Sammen med mig var der aldrig noget. Det var meget blødt og forsigtigt, siger vidnet, der forsøgte at få Peter Madsen til at være mere grænsesøgende, når han dyrkede sex med hende. Hun forsøgte blandt andet at få Peter til at smække hende, men at Peter Madsen ikke ville, fordi 'hun blev rød'. - Det var ikke sådan et forhold, vi havde. Jeg tror, Peter havde nogle andre følelser for mig, siger vidnet. - Har du oplevet, at Peter har set porno af voldelig karakter?, spørger forsvarsadvokaten. - Nej, siger hun. - Hvad med snuff-flim (film, hvor kvinder bliver slået ihjel, red.)?, spørger advokaten - Nej, svarer hun straks, og dermed er afhøringen af det andet kvindelige vidne afsluttet. Læs hele SE og HØR's livedækning af dagens retsmøde her.

Sponsoreret indhold