Nyheder24. juni 2007

ELSKER EKS'EN

Prins William har hemmelige stævnemøder med Kate Middleton
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/min-mappe/katexx-jpg.jpg

Storbritaniens prins William, 25, og ekskæresten Kate Middleton, 25, dater igen. Det afslører britiske News of the World, som påstår, at parret har mødtes flere gange i smug i løbet af de sidste måneder.

Men det bliver ikke let for partyprinsen at vinde sin eks tilbage. Kate skal efter sigende være meget skeptisk overfor at indlade sig med William igen.

- Det er William, der jagter Kate og ham der ønsker, at forholdet skal fungere igen, siger en kilde til avisen.

Kate og William mødtes på St. Andrew University i Skotland i 2001 og blev kærester i julen 2003. I april i år slutte forholdet så pludseligt. Til stor overraskelse og skuffelse for mange britter, der havde forestillet sig, at Kate en dag skulle blive dronning.

Men nu ser det så igen ud til at folket måske får deres ønske opfyldt. Den 7. juni var Kate med til en fest i Dorset, hvor William er soldat, og det forlyder, at de varme følelser blev vagt til live igen.

Efter heftig kissemissen på dansegulvet, spøgte deres fælles venner med, at de burde finde sig et sted at være alene. Det gjorde de så. Men Kate er stadig ikke sikker på om hun er parat til en ny romance med prinsen.

- Det er et mareridt, for hun ved, at hvis de finder sammen igen, så er der ingen vej tilbage. Så hedder det forlovelse og derefter ægteskab, fortæller en veninde til den smukke brunette til News og the World.

Men kilden er ikke i tvivl om, at William mener det alvorligt denne gang.

- Forholdet har måske set ud som om det var dødt. Men for dem der kender William, er det tydeligt, at han stadig elsker hende meget højt.

Kate, der er blevet set sammen med flere mænd efter bruddet kommer i hvet fald til at være sammen med William næste søndag, hvor prinserne holder mindekoncert for deres mor, afdøde prinsesse Diana.

Tre uger senere, den 21. juli, skal William også med , når Kates niece skal giftes.

Kilder siger, at disse møder vil være afgørende for, om Kate igen tør satse på forholdet.

Sponsoreret indhold