Elefantunge i Zoo har fået sit navn

LÆS OGSÅ: Jubel i Zoo: Elefantunge født i nat
Jublen var stor, da Zoologisk Have København i sidste uge kunne annoncere, at der var blevet født en lille elefantunge.
Dengang blev kønnet ikke afsløret, men nu er det kommet frem, at det er en hunelefant – og den lille unge har også fået et navn.
På Instagram afslører Zoologisk Have København, at den lille unge har fået navnet Chin, og at der ligger en helt speciel betydning bag navnet:
– Den lille hunelefant er opkaldt efter en flod i det centrale Thailand, der hedder Tha Chin. Dyrene i ZOO bliver altid navngivet med tanke på, at navnene skal være med til at sætte fokus på dyrenes levesteder i naturen, hvor bestandene mange steder er under pres, forklares det på Instagram.
Derudover tilføjes det, at Chin "stortrives" og er faldet godt til blandt flokket i elefanthuset i ZOO.