Nyheder9. december 2015

Ekspert om ”Løkke på Tinder”: - Det er ret groft

Socialdemokratiske unge gør grin med statsministeren på Facebook. – Det er ret groft, siger en ekspert i politisk kommunikation
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lars_loekke_-_claus_poulsen_-_web1.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) kører lige nu endnu en kampagne mod statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Denne gang har de socialdemokratiske unge forestillet sig, hvordan det ville se ud hvis Venstre-formanden havde en profil på datingappen Tinder.

Det høster ikke mange point hos en ekspert.

- Jeg synes, den er under bæltestedet. Det er ret groft. Den spiller, helt klassisk, på hans drukture og at han aldrig betaler regninger. Oven i det spiller den også på tidligere rygter om utroskab. Det er en gimmick, som ungdomspartierne driller hinanden med og DSU er kendt for at lave nogle af de hårdeste drillerier og provokationer. Ungdomspartierne kan generelt tillade sig mere end moderpartierne, siger ekspert i politisk kommunikation, Jon Kiellberg, til SE og HØR.

Tinder-billedet kan have en effekt, men det er ikke det mest oplagte emne at gribe fat i, vurderer Jon Kiellberg.

- Den kan have en effekt i rekrutteringsøjemed og mobilisere DSU’ere, fordi der bliver brugt humor og ungdommens sprog. Jeg synes, DSU skulle have grebet fat i Inger Støjberg og Kristian Thulesen Dahl. At han er deres skødehund. Det ville være mere aktuelt at spille på, siger han.

DSU har tidligere lavet en Løkke-kampagne med en ”Klovn”-lignende plakat.

Sponsoreret indhold