Eks-Factor: Medina og Christopher sammen igen - på scenen

Medina og Christopher genforenes til X Factor-finalen.

Medina og Christopher genforenes til X Factor-finalen.

Foto: Dan Mariegaard



Danmarks mest celebre pop-par Medina og Christopher bliver nu genforenet - for en kort stund.

LÆS OGSÅ: Hør Medinas nye single her

Det sker, når X Factor-finalen afvikles fredag den 28. marts, hvor begge de to pop-stjerner optræder.


DR har bragt Danmarks mest celebre pop-par sammen igen. (Foto: Claus Poulsen)

Parret brød ellers med hinanden, da Christopher flyttede ud af Medinas lejlighed sidst i 2013, efter at Medina var lidt for tæt på en rocker-type på et Nørrebro-værtshus.

LÆS OGSÅ: Medina kikser med hårfarve

Medina slettede efterfølgende alle spor af Christopher fra sin Instagram-profil, men har efterfølgende forsøgt at gøre kur til ekskæresten via diverse sociale medier.

Men Christopher er flyttet for sig selv i samme bygningskompleks som Medina, men intet tyder umiddelbart på, at det tidligere kærestepar er ved at genoptage forholdet.

LÆS OGSÅ: Medina viser bryster på Facebook

Og så er det jo godt, at Danmarks Radio og X Factor kan få de to popstjerner til at være under samme tag for en kort bemærkning.

Medina storhitter netop nu med singlen "Jalousi", mens Christophers "Told You So" fister en mere beskeden tilværelse langt nede på hitlisterne.

X Factor-finalen vender i øvrigt hjem til DR Byen og afvikles ligesom de første finaler i Studie 5.

LÆS OGSÅ: Medina elsker stadig Christopher

Og da man også kører med den samme dommertrio som man brugte i underholdningsshowets første sæsoner, Lina Rafn, Remee og Thomas Blachman er X Factor i den grad "back to basics".

I ugen op til finalen, den 24. marts, afholdes desuden en stort anlagt gratiskoncert på Rådhuspladsen i København, som sendes live på DR1.

Rasmus Ladefoged, DRs underholdningsredaktør, glæder sig til det store show:

- Det bliver et brag af en finale. Feltet af deltagere er kun blevet stærkere og stærkere, som sæsonen er skredet frem, og jeg tør næsten ikke tænke på, hvor spændende det bliver, når det hele skal afgøres den 28. marts. Jeg glæder mig til at markere afslutningen på en af de bedste X Factor-sæsoner, vi nogensinde har haft, siger Rasmus Ladefoged.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close