Efter tragedie: Sådan er sikkerheden i de store danske havnebyer

Det skulle have været en festlig aften. Men den endte på værst tænkelige måde.

Efter den tragiske sag med den forsvundne Oliver, der ifølge politiet i Aalborg formentlig er faldet i Limfjorden i Aalborg og afgået ved døden natten til lørdag sidste uge, har SE og HØR spurgt de havneansvarlige i nogle af de større byer i Danmark for at høre, hvordan de sikrer havnefronten for at undgå tragiske ulykker.

I både Aalborg, Aarhus, Odense og København er sikkerheden en høj prioritet.

- Der er taget en del initiativer for at undgå de her ulykker. Dels har man opsat en masse nye stiger med lys i langs havnekanten, så hvis man falder i vandet, er det let at se, hvor der er en stige, så man selv kan kravle op igen, hvis man er i stand til det, fortæller Henrik Loeb Svenstrup, der er IT-medarbejder med teknisk ansvar for videoovervågningen af Aalborgs havnefront ved Nordjyllands Beredskab.

Artiklen fortsætter under billedet...

Termiske kameraer er noget af det, som man forsøger sig med i Aalborg. På dette billede ses en person fotograferet med netop et termisk kamera. (Foto: Martin Fyhn Lykke Lladó/Biofoto/Ritzau Scanpix)

I Aalborg har man haft et forsøg med termiske kameraer, der kan se varme langs havnen, og nu skal man finde ud af, om det skal fortsætte.

De termiske kameraer har en elektronisk barriere, så når en person passerer den, er målet, at der starter en alarm, så beredskabet bliver gjort opmærksom på det.

Artiklen fortsætter under billedet...

Havnefronten i Aalborg lligger ikke langt fra den ene ende af Jomfru Ane Gade. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lignende forsøg i Aarhus

Ved havnen i Aarhus har man kørt et lignende forsøg med termiske kameraer.

Det fortæller Kim Gulvad Svendsen, der er bylivschef ved Aarhus Kommune.

- Vi har overvåget tre områder ved havnen med de termiske kameraer. Vi arbejder på, at forsøget med de termiske kameraer bliver ført over i daglig drift, fortæller han.

Flere stiger og redningskranse

I alle fire byer arbejder de havneansvarlige med at sætte flere stiger og redningskranse op langs vandet.

- Vi har sat en masse redningsstiger op, så hvis man skulle være så uheldig at falde i vandet, så kan man komme op igen, siger Per Schulze, der er afdelingsleder ved By- og Havn, der står for den del af havnefronten i København, som ikke er ejet af grundejerforeninger.

Artiklen fortsætter under billedet...

Langs vandet ved Aarhus hænger der mange redningskranse. Foto: Axel Schütt/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

I Odense er havnen delvist styret af Odense Kommune og selskabet Odense Havn.

Hos Odense Havn fortæller sikkerhedschef, Søren Rask, at man udover at have fokus på stiger og redningskranse også har sat sikring op for at undgå, at folk cykler i havnen.

- Man har sat nogle store hofmandsklodser (store betonklodser red.) strategiske steder for at undgå, at folk cykler i havnen. Så kan man køre ind i dem og slå sig, men hellere det end man kører i havnen, siger han.

Derudover stiller Odense Havn krav om, at sikkerheden skal være i orden, når for eksempel skoler afholder regatta eller andre arrangementer på havnen.

- De skal tænke sikkerhed på vandet, når der er arrangementer. Der skal være nogle klar, hvis der opstår en situation, siger Søren Rask.

Forsøger med kampagner

I Aalborg forsøger man sig også med kampagner i nattelivet for at undgå, at de tragiske ulykker sker.

- Jomfru Ane Gade slutter næsten nede ved havnen, så det er et problem, at det ligger så tæt på.

- Der er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, politiet og Nordjyllands Beredskab, hvor man forsøger at påvirke, hvordan man agerer i nattelivet, siger Henrik Loeb Svenstrup fra Aalborg Beredskab.

Det samme gør man i København, der har 42 kilometer havnefront.

- Vi ser hele tiden på, hvor vi kan forbedre os, og det kan være gennem kampagner, hvor man oplyser, at man skal være forsigtig på bestemte steder og vejlede folk om god havneadfærd, siger Per Schulze fra By- og Havn i København.

Artiklen fortsætter under billedet...

Havnen i Odense bliver delvist kontrolleret af kommunen og Odense Havn. Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Arbejder på tværs I alle fire byer fortæller de havneansvarlige også, at man hele tiden arbejder på at forbedre sikkerheden ved havnefronten, så man undgår ulykker, der ender med det værst tænkelige udfald.

- Vi snakker med andre store danske havne, deler erfaringer og får inspiration til, hvordan man gør andre steder, så vi sikrer havnefronten bedst muligt, siger Søren Rask fra Odense Havn.

Samtidig fortæller alle, at de løbende arbejder sammen med de relevante myndigheder for hele tiden at udvikle sikkerheden langs havnefronten.