Efter store stridigheder: Radikale holder møde et hemmeligt sted

Sofie Carsten Nielsen tog over som politisk leder den 7. oktober, da Morten Østergaard gik af. Siden er problemerne dog ikke blevet mindre internt i partiet

Sofie Carsten Nielsen tog over som politisk leder den 7. oktober, da Morten Østergaard gik af. Siden er problemerne dog ikke blevet mindre internt i partiet

Foto: Ritzau Scanpix

I halvanden uge har der været godt gang i den i dansk politik. 

Ikke mindst internt i Radikale Venstre, hvor folketingsgruppen i kølvandet på en række krænkelsesanklager nærmest har ført åben krig på de sociale medier. 

Og netop søndag eftermiddag er det meningen, at de interne uroligheder skal reddes ud. 

Derfor er folketingsgruppen samlet på en adresse væk fra Christiansborg - ifølge TV2 afvikles mødet i partiets lokaler i det indre København. 

Mødet er sat til at skulle vare to timer, men sidst Radikale Venstre skulle klinke skårene tog det nærmere seks - mens krisemødet den 7. oktober på Den Sorte Diamant i København endte med, at den daværende politiske leder Morten Østergaard trak sig.

Netop Østergaards "upassende opførsel" er roden til konflikten, der startede med diskussionen om en hånd på et lår af partifælle Lotte Rod, samt den efterfølgende håndtering af sagen. 

Siden har det nemlig handlet mindre om fuld og pinlig opførsel til fester og mere om hvem, der har vidst hvad, uden at stille noget op. 

Aukens bombe 

Da Sofie Carsten Nielsen for halvanden uge siden tog over, fortalte hun, at hun ikke havde kendskab til yderligere sager om kærnkelser og sexistiske tilnærmelser i partiet. 

Men så vågnede Ida Auken fra sin sygemelding. 

Onsdag skrev hun, at Sofie Carsten Nielsen har kendt til i hvert fald den ene af Østergaards sager, da hun selv havde orienteret Sofie Carsten Nielsen herom. 

Den nye politiske leder afviser alle anklager blankt. 

Altså, beskyldninger om løgne fyger gennem luften. Ude i det åbne. 

Og hvis det så ikke er nok sømndagsdrama i dansk politik, så er der endnu et krisemøde på plakaten senere, når Frank Jensen skal stå skoleret på Københavns Rådhus efter sager om krænkelser. 

Til stede ved mødet klokken vil være hans partifæller i Borgerrepræsentationen, Socialdemokratiet i Københavns forretningsudvalg samt partiets kredsformænd. 

Frank Jensens krisemøde er klokken 18.30. SE og HØR følger naturligvis begge møder tæt. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close