Nyheder3. juli 2022

Efter ny lov: 10-årig pige nægtet abort

Den amerikanske Højesteret nu gjort det sværere for kvinder (og børn!) at få en abort
Protest mod ny abortlovgivning
 Foto: MEGA

En blot 10-årig pige, som var offer for børnemishandling, er blevet nægtet abort i den amerikanske delstat Ohio.

Det sker, efter den amerikanske Højesteret har forbudt abort flere steder i USA – og den lille pige var således nødsaget til at rejse til Indiana for at få foretaget indgrebet.

Det skriver flere medier – blandt andre Daily Mail.

Det var en læge med speciale i børnemishandling, der kun få dage efter Højestrets afgørelse opdagede, at den 10 år gamle pige var lidt mere end sejs uger henne i sin graviditet. Men fordi abort nu er forbudt i pigens hjemstat, var lægen således nødsaget til at søge hjælp hos sine kollegaer uden for Ohio.

Med stemmerne 5-4 omstødte ni dommere USA's Højesteret "Roe v. Wade" fra 1973, der ellers sikrer retten til abort i hele USA. Det betyder, at det nogle steder i USA nu ikke længere er lovligt at få foretaget en abort, hvis man er længere end seks uger hende.

Den lille pige var helt præcist seks uger og tre dage henne. Og det var således de tre dage, der var afgørende – og som således medførte, at hun måtte få foretaget indgrebet i en helt anden stat.

Baggrunden for den amerikanske højesteretsafgørelse er, at delstaten Mississippi har indført en abortlov, der begrænser retten til abort.

Chefdommer John Roberts skriver separat i afgørelsen, at han støtter Mississippis lov, men at han ikke ville tage det skridt at omstøde den 49 år gamle sag, der har dannet præcedens på området.

Sponsoreret indhold