Nyheder 7. januar

Efter kritik: Martin Lidegaard tror, De Radikale rejser sig igen

Partiformanden Martin Lidegaard forstår godt vælgernes frustration, men mener ikke, krisen er eksistentiel
Martin Lidegaard er fuld med håb, selvom baglandet ikke er så tilfredse. 
Martin Lidegaard er fuld med håb, selvom baglandet ikke er så tilfredse. 
Foto: Ritzau Scanpix

De Radikale har været igennem en svær tid. Det erkender politisk leder Martin Lidegaard, som også mener, at situationen i partiet er "alvorlig".

I dagens udgave af Politiken siger folketingsmedlem Christian Friis Bach (R), at det er den værste krise, han kan huske.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Til det siger Martin Lidegaard:

– Jeg synes, det har været tre svære år, og jeg kan godt forstå, at Christian har frustrationer, og det er der mange af os, som har.

– Jeg synes ikke, at det er en eksistentiel krise. Jeg er helt overbevist om, at vi godt kan rejse os op. Jeg synes, at vi har været igennem værre ting i vores historie. Men det er en alvorlig situation, siger Martin Lidegaard.

De Radikale, som lørdag traditionen tro er samlet til nytårsstævne i Nyborg, gik fra 16 mandater ved valget i 2019 til syv mandater ved det seneste folketingsvalg 1. november 2022.

– Jeg fornemmer, at vi er i en krise i den forstand, at det med at komme videre, finde en betydningsfuld position i dansk politik, det er jeg fuldstændig sikker på. I den forstand er jeg ikke nervøs.

– Men kræver det arbejde? Kræver det knofedt? Ja, det kommer det til. Og hvis det er sådan, du ser på det, så er vi et sted, man kan kalde kriseagtigt. Men det er ikke eksistentielt, siger Lidegaard.

Siden regeringsdannelsen i december er De Radikale blevet mødt af både kritik og forbavselse over beslutningen om ikke at gå med i regeringen, da partiet faktisk havde chancen.

Lidegaard valgte i sidste time, at De Radikale ikke skulle med, selv om han "gerne ville have været med". Men han blev nervøs for, om De Radikale fik den nødvendige plads og indflydelse.

De andre partier havde de nødvendige 90 mandater, og de havde ikke brug for de syv radikale mandater.

– Da jeg satte mig ned og så på scenarierne, og det at stå frit uden for (regeringen, red.), så blev jeg nervøs for, at vi ville blive mast i den regering, og at vi ikke kunne få nok af vores politik igennem.

– Jeg ville få rigtig store problemer med at forklare, hvorfor vi var i den, hvis jeg ikke kunne få vores sager igennem på den måde, vi skulle have, siger han.

Ifølge Lidegaard er der i folketingsgruppen "bred opbakning" til, at De Radikale står uden for regeringen.

Efter beslutningen om ikke at være del af regeringen forklarede partiets politiske leder, at De Radikale hverken skal være støtteparti eller opposition.

I stedet, sagde han, skal de syv radikale være "frie fugle".

Til Politiken siger Friis Bach lørdag, at De Radikale bør være parlamentarisk grundlag og hjælpe dens beslutninger på vej og i den rigtige retning.

– Jeg sagde også dengang, at vi kommer ikke til at stille mistillid. Det er det samme som at sige, at vi er dens parlamentariske grundlag, siger Martin Lidegaard.

Ved folketingsvalget i 2022 fik partiet 3,8 procent af stemmerne. Det er det laveste niveau siden 1990, da andelen var 3,5 procent.

Martin Lidegaard overtog stafetten som politisk leder efter Sofie Carsten Nielsen to dage efter valget.

Sofie Carsten Nielsen trak sig med den begrundelse, at hun fik et svagt mandat. Hun fik knap 2500 stemmer.

Sponsoreret indhold