Nyheder5. september 2023

Efter kæmpe skandale: Spaniens verdensmestre giver Jorge Vilda sparket

Udskældte Jorge Vilda er nu blevet fyret som landstræner for de spanske verdensmestre i kvindefodbold
Jorge Vilda er nu blevet smidt på porten.
Jorge Vilda er nu blevet smidt på porten.
 Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Spaniens landstræner undskylder for Rubiales-hyldest efter kyssesag

Kun godt to uger efter at han førte det spanske kvindelandshold til guld ved fodbold-VM, er Jorge Vilda færdig som landstræner.

Det meddeler Spaniens Fodboldforbund (RFEF) på sin hjemmeside.

Vilda havde haft jobbet siden 2015, men har været udsat for hård kritik og var uønsket af en lang række af spillerne.

Presset på den 42-årige træner blev øget, da han i første omgang bakkede op om den skandaleramte fodboldpræsident Luis Rubiales.

- RFEF vil gerne udtrykke sin taknemmelighed til Jorge Vilda for det arbejde, han har ydet, for hans professionalisme og engagement gennem alle år og ønsker ham held og lykke i fremtiden, lyder det fra forbundet.

Jorge Vilda har været landstræner for det spanske kvindelandshold siden 2015.

Den 42-årige træner startede som assistenttræner på det spanske U/19-kvindelandshold, og i 2019 blev han landstræner for U/19-landsholdet.

Nu er han færdig.

Derudover er den skandaleramte fodboldpræsident Luis Rubiales blevet suspenderet af det Det Internationale Fodboldforbund (FIFA).

Hans mor er tidligere gået i sultestrejke for at støtte sin søn i den meget omtalte "kyssesag", hvor Rubiales blandt andet kyssede en af spillerne fra det spanske kvindelandshold på munden efter den store VM-triumf.

Nyhedsbureauet EFE skrev ifølge Marca, at Rubiales' mor, Angeles Bejar, havde låst sig inde i en kirke i byen Motril på den spanske middelhavskyst.

Sponsoreret indhold