Nyheder4. august 2022

Efter Field's-skyderi: Region vil nu undersøge psykiatrien

En gerningsmænd slog tre mennesker ihjel og sårede flere, da han i starten af juli skød omkring sig i Field's.
fields
Fields.
 Presse-Fotos

Region Hovedstaden skal på baggrund af skudepisoden i storcentret Field's i begyndelsen af juli undersøge, om man kunne have gjort noget anderledes i psykiatrien for at forhindre det.

Det skriver regionen i en pressemeddelelse torsdag.

- Hændelsen i Field's i juli er både alvorlig og ufatteligt tragisk. Derfor kan vi ikke bare lade den passere, uden at vi grundigt får undersøgt, om vi indenfor psykiatrien kunne have gjort noget anderledes, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).

- Det er ikke sikkert, at vi altid kan forhindre ulykkelige situationer som denne, men vi er nødt til at se på vores egen indsats forud for hændelsen og se, hvilke erfaringer vi kan lære af, så vi i fremtiden minimerer risikoen for at noget lignende sker igen.

Tre personer døde og flere blev alvorligt såret, efter at en gerningsmænd skød omkring sig i Field's for en måned siden. Efterfølgende har psykiatriens arbejde været i fokus.

Den formodede gerningsmand blev dagen efter varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling sigtet for drabene og drabsforsøg.

/ritzau/

Sponsoreret indhold