Efter bondagebamser og børneporno-shitstorm: Nu ¨lægger Balenciaga sag an

Balenciaga forargede forleden, da to reklamekampagner så dagens lys.
Modegiganten har skudt en kampagne, hvor helt små børn poserede med bondageklædte krammebamser, mens dokumenter fra en sag om børneporno ligger på et bord, hvor en af deres tasker står, i en anden kampagne.
Nu har det spanske modehus sagsøgt folkene bag sidstnævnte kampagne for små 180 millioner danske kr.
Det skriver New York Post.
Modehuset sagsøgte således fredag produktionsvirksomheden North Six Inc. samt scenografen på settet Nicholas Des Jardins for at have placeret juridiske dokumenter fra en afgørelse om lovgivning om børneporno.
Selv om modehuset også kom i modvind for bamsebondage billederne, står der intet om den kontroversielle kampagne i retsdokumenterne.
Balenciaga søger ifølge Manhattans højesteret erstatning for omfattende skader, som tiltalte har forvoldt i forbindelse med en reklamekampagne, som modehuset hyrede dem til at producere.
Balenciaga hævder, at North Six Inc og scenograf Nicholas Des Jardins placerede dokumenterne uden modehusets vidende, hvilket de betegner som ondsindet eller i bedste fald ekstraordinært hensynsløst, lyder det i sagen.
- Som et resultat af tiltaltes forseelse har medlemmer af offentligheden, inklusiv nyhedsmedierne, forbundet Balenciaga med det frastødende og dybt foruroligende emne for retsafgørelsen. Tiltalte er ansvarlige over for Balenciaga for al skade som følge af den falske tilknytning, lyder det i retsdokumenterne.
Kort efter sagen rullede i medierne, var Balenciaga ude og beklage de kontroversielle kampagner.
- Vi er oprigtigt kede af den krænkelse vores kampagne har forårsaget. Vores bondagebamser skulle aldrig have været fotograferet sammen med børn. Vi har øjeblikkeligt fjernet kampagnen fra samtlige platforme, skrev det i en udtalelse på Instagram.
Kim Kardashian, som både har været storforbuger af og model for Balenciaga, tog i går bladet fra munden og tog stærkt afstand fra de pågældende kampagner.
Skims-skønheden har taget samarbejdet med det stormombruste modehus på til revision, og deres fremtidige samarbejde afhænger af, hvordan Balenciaga håndterer sagen.
Vi havde givet lov
Som tidligere nævnt gav kampagnen med børnene og bondagebamserne også anledning til rynken på næsen. Og selv om Balenciaga har været ude og undskylde for den smagløse kampagne, bliver de nu forsvaret af en af fædrene til børnemodellerne.
- Ingen forælder ville bevidst opfordre sit barn til at medvirke noget af pornografisk karakter, og jeg synes, sagen er kørt helt ud af proportioner, siger faren, som optræder anonymt, til Daily Mail.
Han beskriver det desuden som en hyggelig oplevelse at være på shoot med sin datter.
Med til historien hører dog, at de fleste af modellerne fra bondagekampagnen ifølge den anonyme far er børn af medarbejdere på Balenciaga.
Alle forældrene var til stede på settet og godkendte alt det, der fandt sted.