Nyheder18. maj 2022

Efter amputationsskandale: Fyret direktør får vildt gyldent håndtryk

Den nu fyrede koncerndirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, har sikret sig næsten 6,5 millioner kroner i fratrædelsesaftalen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ole_thomsen.png
 Region Midtjylland

Amputationsskandalen kostede flere personer både hele og dele af benene.

Men det koster i den grad og Region Midtjylland.

Og her er ikke kun snak om tilliden til regionen.

Det er nemlig kommet frem, at den fyrede koncerndirektør Ole Thomsen har sikret en særdeles lukrativ aftale.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Aftalen lyder op 12 måneders opsigelsesvarsel og en voldsom fratrædelsesgodtgørelse på i alt 6.489.314,28 kroner.

Det svarer til en månedsløn på mere end 180.000 kroner.

Skandalen kostede jobbet

Fyringen af Ole Thomsen fandt sted i sidste uge, og det var den meget omtalte amputationsskandale, der sikrede ham en fyreseddel.

I april kom det frem, at 47 patienter om året kan have fået amputeret hele eller dele af benet. Helt uden grund.

Det viste en analyse, som Region Midtjylland fik udarbejdet af karkirurgien.

I analyse fremgår det, at regionen var for langsomme til at udføre behandlinger, som skal forebygge amputationer. Det skete eksempelvis på Aarhus Universitetshospital.

Disse oplysninger kom utvivlsomt frem alt for sent, og der lige nu danskere, der har mistet deres ben, selv om det kunne være undgået.

Men nu kan man håbe, man går bedre tider i møde.

Ole Thomsens vilde gyldne håndtryk blev lavet på baggrund af den kontrakt, han indgik med regionen tilbage i 2010. Og hvis det skulle se anderledes ud, ville der være sket et kontraktbrud, hvilket heller ikke ville være en ønsket sag for regionen.

Sponsoreret indhold