Nyheder31. januar 2024

Efter 26 år i H&M: Topchef går af

Helena Helmersson, der har arbejdet for koncernen i 26 år, træder af som administrerende direktør for H&M
Helena Helmersson stopper som administrerende direktør for H&M.
Helena Helmersson stopper som administrerende direktør for H&M.
 Foto: Christine Olsson/AFP/Ritzau Scanpix

De seneste fire år har Helena Helmersson været administrerende direktør for tøjgiganten H&M.

Men nu har direktøren, der har arbejdet for koncernen i 26 år, valgt at forlade posten. Det skriver svenske Göteborgs-Posten.

- Det er med blandede følelser, at jeg har informeret bestyrelsen om min beslutning om at forlade CEO-rollen.

- Jeg er meget stolt af, hvad vi har opnået sammen i de seneste år i denne intense tid, hvor vi navigerede gennem en pandemi og adskillige geopolitiske og makroøkonomiske udfordringer, lyder det fra Helena Helmersson i en pressemeddelelse.

- Det har dog til tider været en krævende tid for mig personligt, og jeg føler nu, at det er på tide at forlade CEO-rollen, hvilket selvfølgelig ikke var en nem beslutning.

Det bliver 42-årige Daniel Ervér, der overtager posten som administrerende direktør. Han har arbejdet i virksomheden i 18 år i forskellige roller.

Sponsoreret indhold