Nyheder11. marts 2024

Dyrlæge advarer mod slangebid, når du lufter hund

Danmarks eneste giftslange er dvask, når det er småkøligt, og derfor er den mere tilbøjelig til at bide end at stikke af
Hugormen er en sløv opstarter, og derfor kan være højere risiko for, at den bider i forsvar i stedet for at søge væk.
Hugormen er en sløv opstarter, og derfor kan være højere risiko for, at den bider i forsvar i stedet for at søge væk.
 Foto: Colourbox

Lufter man hund i områder, hvor hugormen holder til, så bør man være ekstra opmærksom for tiden.

Ifølge dyrlæge Jens Esmann gør de kolde temperaturer slangerne dovne, og derfor er der større chance for, at den kan finde på at bide din hund i stedet for at flygte.

Det skriver Fyens.dk.

– Det gælder om at være opmærksom, hvis man ser sin hund stå og snuse til noget i længere tid – så bør man kalde den til sig, siger Jens Esmann til mediet.

Bliver en hund bidt, sprøjtes omkring 30 milligram gift ind i kæledyret. Forgiftningssymptomerne er derfor ikke overraskende kraftigere hos mindre hunde.

Der skriver Jens Esmanns dyreklinik, AniCura Rynkeby Dyreklinik (Rynkeby), på sin Facebook-profil.

Hugormen ligger i dvale over vinteren, men vågner i løbet af foråret.

Her søger den ud i solen på tørre, varme pletter i skovbryn og plantager ifølge Naturstyrelsen.

Bliver ens hund bidt, bør man søge dyrlæge og gerne inde for en halv time. Hunden bør desuden holdes i ro, så giften spreder sig mindst muligt.

Sponsoreret indhold