Nyheder8. august 2018

Dúné trækker stikket

Medlemmerne i det danske band Dúné går efter 17 år hver til sit
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-07414.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Efter fire albums og over 17 år sammen som band har den danske rockgruppe Dúné valgt at takke af.

Det fortalte bandets tre medlemmer, Mattias Kolstrup, Ole Bjórn og Piotrek Wasilewski, onsdag i Go' Morgen Danmark.

- Det var mig, der ringede til drengene. Vi havde allesammen haft en mavefornemmelse i noget tid. Jeg fremlagde det sådan, at vi skulle trække håndbremsen. Og selvom det var mig, der lavede opkaldet, så rystede mine hænder. Jeg havde det så klamt over det, fortæller bandet frontfigur Mattias Kolstrup i Go' Morgen Danmark.

Bandets medlemmer understreger, at bruddet sker i fred og fordragelighed, og der venter da også to koncerter, inden det er helt slut for Dúne.

I morgen spiller de på Smukfest, og den 25. august bliver den sidste koncert afviklet i Store Vega i København.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dúné blev dannet i 2001 og har varmet op for kæmpenavne som Foo Fighters og Muse.

Udover successen i Danmark har bandet også turneret i Asien.

Sponsoreret indhold