Nyheder5. maj 2022

Du skal kun spise seks pomfritter til din burger

En professor havde for flere år siden svaret på madoliekrisen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/colourbox37484296.jpg
 Foto: Henrik Sørensen/Colourbox

Krigen i Ukraine har sat prisen op på rigtig mange madvarer, og den største prisstigning er gået ud over madolien.

Det har blandt andet betydet, at supermarkederne har sat begrænsninger på, hvor meget raps- og solsikkeolie man må købe, mens at vores tyske naboer må undvære pomfritterne til flere af deres måltider.

Men måske kunne vi alle få pomfritter, hvis vi blot fulgte en amerikansk professors råd.

Det ville være rart med seks pomfritter

Allerede for fire år siden sagde han nemlig, at vi alle burde nøjes med at spise seks pomfritter til et måltid.

Det lyder måske ikke af meget, men ifølge Eric Rimm, der er professor i ernæring ved Harvard University, er det mere end rigeligt, da de sprøde kartoffelstænger simpelhen er de rene ”stivelsesbomber”.

- Jeg synes, det ville være rart, hvis dit måltid kom med tilbehør i form af en salat og seks pomfritter, lyder det fra ernæringseksperten.

Desværre tyder et forskningsresultat på, at professoren har ret i sin antagelse om, at pomfritter ikke er jordens sundeste spise.

Et studie, der blev offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition i 2017, konkluderede, at de personer, som spiste friturestegte kartofler to til tre gange om ugen, havde en meget større dødelighed, end de der spiste kartofler tilberedt på andre måder.

Sponsoreret indhold