Nyheder16. maj 2024

DSB har problemer med billetter og rejsesøgning

DSB har i øjeblikket tekniske problemer

Torsdag eftermiddag oplever DSB tekniske problemer, der gør, at man kan have problemer med at købe og fremvise billetter på DSBs platform.

Det skriver B.T.

Pressevagten hos DSB oplyser til B.T., at der i skrivende stund bliver arbejdet på at løse problemet.

Hvis rejsende i øjeblikket har problemer med at købe billetter gennem DSB-appen, kan man købe billetter via DOT Billetter-appen, hvis man befinder sig på Sjælland, oplyser pressevagten.

Er man i billetproblemer og befinder sig i et tog, skal du tage kontakt til DSB-personalet ombord.

Personalet har nemlig mulighed for at udstede en billet, hvis der er behov for det.

Sponsoreret indhold