Nyheder5. august 2021

Drukneulykke i wellnesscenter: 41-årig mand i kritisk tilstand

Manden ligger i respirator efter ulykken
https://imgix.seoghoer.dk/politi_3.jpg
 Foto: Politi.dk

Opdateret kl. 17.00

Den 41-årige mand er torsdag eftermiddag afgået ved døden.

En 41-årig mand er i kritisk tilstand, efter han druknede i et badebassin i wellness-anlægget på Hotel Viking i Sæby, Nordjylland onsdag eftermiddag.

Det skriver TV2 Nord.

Manden var på et kursusforløb med sin arbejdsplads, og i slutningen af forløbet var kursisterne en tur i wellnesscentret.

Han overlevede drukneulykken, men ligger nu i respirator og er i kritisk tilstand.

Det er endnu uklart, hvordan ulykken skete.

Arbejdstilsynet skal nu undersøge omstændighederne omkring ulykken.

Hotellet har fået assistance af en krisepsykolog, der er på stedet for at tale med personalet.

- Det rammer selvfølgelig både de øvrige gæster, personalet og mig selv meget hårdt, når den slags sker, siger hoteldirektør Brian Fabricius til TV2 Nord.

Sponsoreret indhold