Nyheder16. august 2022

Drukneulykke i Aarhus: Kvinde er fundet død

Tirsdag aften er en kvinde blevet fundet død ved badeanstalten Den Permanente i Aarhus
Dronefoto af Den Permanente Badeanstalt i Aarhus. Foto: Jens Thaysen
Dronefoto af Den Permanente Badeanstalt i Aarhus. Foto: Jens Thaysen
 (Arkivfoto): Ritzau Scanpix

Kvinde er tidligt tirsdag aften fundet druknet ved en badeanstalt i Aarhus.

Det oplyser politiet til Ekstra Bladet.

Alarmen fra Den Permanente indløb lidt efter klokken 18. Kvinden var i bevidstløs tilstand hevet op af vandet.

Da politi og redningsmandskab kom frem, var en bevidstløs kvinde på cirka 70 år blevet bjærget op af vandet, oplyser vagtchefen.

- Redningmandskabet forsøgte at genoplive kvinden, men hun blev erklæret død, efter det ikke lykkedes at få liv i hende, fortæller vagtchef Mikkel Møldrup til Ekstra Bladet.

De nærmere omstændigheder ved ulykken er ikke umiddelbart klarlagt. Og tirsdag aften er kvindens pårørende umiddelbart ikke underrettet.

Sponsoreret indhold