Nyheder4. april 2014

Druk, vold og video

Geggo fik slag af kæresten, slog op og overværede knivslagsmål blandt piger under hæsblæsende nat
Af af
Geggo endte med at sove hjemme hos mor efter den dramatiske aften og nat.
Geggo endte med at sove hjemme hos mor efter den dramatiske aften og nat.
 Foto: All Over

I guder, hvor har der været stunder, hvor Ekstra Bladets Paparazzi-format har været som at se maling tørre.

LÆS OGSÅ: Linse tilbød Geggo 10.000 for at droppe kæreste

Programserien, hvor man følger en kendis med et kamera i 24 timer, står og falder med den medvirkendes evner for at holde seerne til ilden.

Og man må give Ekstra Bladet, at de med reality-stjernen Geggos deltagelse slog alle hidtidige rekorder for drama for rullende kamera.

Efter at Geggo flere gange i løbet af dagen viste bryster, tog tingene for alvor fart, da der var dømt bytur og kom flasker på bordet.

LÆS OGSÅ: Geggo åbner sin egen klub

Geggo og en flok veninder var taget på Geggos nye arbejdsplads, baren Max Billy, da Geggos kæreste dukkede op og straks ødelagde den gode stemning.

Det kom til flere skænderier mellem Geggo og kæresten, der begge var alkoholpåvirkede, og det kulminerede med, at kæresten slog Geggo i hovedet med knyttet næve og ramte hende på næsen.

Slaget faldt, da Geggo var i samtale med sin chef, medejeren af Max Billy og Billy Booze, Benjamin Kelly.

LÆS OGSÅ: Se Geggo uden make-up

Da Geggo senere på natten havde hentet sin hund i kærestens lejlighed kom de igen op at skændes, og Geggo råbte, inden hun steg ind i en taxi - vi er ikke sammen mere. Fuck dig.

Det var på forhånd aftalt, at Geggo og produktionsholdet kunne tilbringe natten i en lejlighed, der tilhører en af Geggos veninder og hendes kvindelige bofælle.

LÆS OGSÅ: Geggo rap i replikken allerede som niårig

Men da bofællen kom hjem ud på natten, havde hun tilsyneladende glemt alt om aftalen.

Hun flippede ud på produktionsholdet, faldt derpå kortvarigt ned, men gik derpå amok igen.

Efter at hun havde sparket til inventaret i lejligheden, opstod et større slagsmål mellem veninden og bofællen, hvor der blandt andet blev kastet med en knivblok og en kødhammer.

Det endte med at Geggo og produktionsholdet simpelthen valgte at flygte fra lejligheden.

På det tidspunkt havde den ene pige en køkkenkniv i hånden, mens den anden pige havde en anden genstand i hånden som våben.

Politiet blev alarmeret, og Ekstra Bladet fortæller, at den ene pige fik snitsår, mens den anden fik et dybere sår i skulderen.

Derpå havde både Geggo og Ekstra Bladets hold fået nok, og Geggo blev kørt hjem til mor Linse.

- Geggo var meget rystet og ked af det. Det havde i forvejen været en lang og dramatisk aften. Blandt andet havde der været et optrin med hendes kæreste. Hun er voldsomt udmattet, siger produktionsleder på "Paparazzi", Sinne Poulsen til Ekstra Bladet.

Det var sæsonens sidste "Paparazzi", og det er nok meget godt, for den finale bliver svær at overgå!

Sponsoreret indhold