Drude blev til Waldemar: Født i den forkerte krop
Fornemmelsen af at være anderledes og ikke rigtigt at passe ind er noget, de fleste teenagere kan nikke genkendende til.
For 19-årige Waldemar Bredow Bojesen fra Aalborg går følelsen dog meget længere tilbage.
Faktisk var det først, da han kom i puberteten, at han begyndte at udforske nettet for at blive klogere på erkendelsen af at være fundamentalt anderledes end kammeraterne.
– Mine venner var egentlig søde og rare, men alligevel følte jeg mig underligt fremmed over for dem. Man kan vel kalde det en slags grundlæggende ensomhedsfølelse, prøver Waldemar at forklare.
Åbenbaringen kom, da han på YouTube så og hørte andre transkønnedes historie.
– Alt det, jeg havde gået og tumlet med – pludselig gav det mening, forklarer han.
[node:aller-related-content]
Søster blev til bror
Waldemar er nemlig ikke født som en dreng, men derimod som søsteren til to brødre, Drude.
September sidste år blev søster imidlertid til bror, da Drude fik ulige cpr-nummer og blev til Waldemar.
– Som lille lignede jeg nok en pige, men som teenager troede mange, at jeg var en dreng. Jeg fik klippet håret og gik aldrig i pigetøj, fortæller Waldemar (Foto: Privat)
Med tiden regner Waldemar også med at skulle igennem en kønsskifteoperation, for hans krop fungerer stadig som en piges. Han tager dog et skridt ad gangen.
– Jeg blev student her i begyndelsen af året efter en sygeeksamen. Jeg var kommet bagud på grund af en depression. Formentlig på grund af forvirringen omkring, hvem jeg egentlig var og er, siger han.
Nu er de brikker imidlertid faldet på plads, ligesom det har givet Waldemar en form for ro officielt at blive anerkendt som den, han føler sig som.
Derfor er det lige nu snarere tanker om studievalg end kønsskifte, som presser sig på.
– Det tog lang tid for mig at finde mit nye navn, men da jeg var kommet ned på to muligheder, spurgte jeg min mor, og hun syntes, Waldemar var et godt navn (Foto: René Schütze)
Heldigere end de fleste
– Det er faktisk ret svært. Måske fordi jeg har brugt så meget energi på at finde mig selv, at det først er nu, jeg tænker i retning af min erhvervsfremtid, siger han.
Han ved imidlertid, at han er heldigt stillet i forhold til mange andre transkønnede.
– Jeg er hele tiden blevet bakket op hjemmefra. Også af mine brødre, som helt har accepteret mig som bror i stedet for søster, siger han.
Meget ville imidlertid have været lettere, hvis han havde haft mulighed for at mødes og tale med andre i samme situation.
Af samme grund har han nu taget initiativ til at stifte foreningen Transactive Nord, hvor både transkønnede og deres pårørende kan mødes.
– Jeg vil gerne vise, at der er håb. Man er ikke så alene, som man går og tror, siger han.
– Mine forældre var ikke overraskede, da jeg sprang ud som dreng. Nok mere bekymrede, fortæller Waldemar – her med sin mor Pia, der ligesom resten af familien har støttet Waldemar hele vejen (Foto: René Schütze)