DRONNINGENS AMBITIONER

(Og lad os så nådigt glemme majestætens pinlige minus-dag ved H.C. Andersen-showet for nogle uger siden).Normalt formår Margrethe på imponerende vis at balancere på den knivsæg, som hendes position udfordrer hende med: På den ene side skal hun være en samlende figur for hele Danmark. På den anden side ligger det i kortene, at hun må afstå fra at mene noget - i hvert fald noget, der overhovedet smager af politik.Hvad Margrethe selv mener om den rolle, har vi hidtil ikke vidst noget om. Men med journalist Annelise Bistrups nye bog "Margrethe" er vi blevet en smule klogere. Her gør dronningen sig allehånde betragtninger om sit liv.Blandt andet siger Margrethe et sted, at hun ikke blot er foto-staffage for turister og pressen.Heri har dronningen naturligvis ret: Dronningen er ikke KUN symbolsk kransekagefigur. Men lad os nu være ærlige: Det er hun OGSÅ. Faktisk er det den væsentligste rolle. Alt andet er sniksnak.Og filmen knækker for dronningen, når hun forsøger at argumentere for, at hendes position også har et statsretligt element ud over det rent ceremonielle.Formelt har dronningen ret - al den stund, at hun (i modsætning til den svenske konge) underskriver love og orienteres i forbindelse med regeringsdannelser.Men reelt er dronningen på afveje, når hun argumenterer for, at jobbet er andet end ren ceremoni. Enhver - ikke mindst Margrethe selv - ved, at i dét sekund, hun forsøgte at blande sig i det politiske arbejde, ville hun samtidig underskrive monarkiets dødsdom. Lige på stedet.Derfor burde dronningen slå sig til tåls med, at hun og den øvrige familie er en meget hyggelig tradition i et meget hyggeligt lille land. Og Margrethe gør klogt i at gemme ambitionerne om noget mere langt væk.