Nyheder14. august 2002

DRONNINGEN: VI KENDER HENDE IKKE

Vi har ikke mødt Mary Donaldson, og der er ikke nogen forlovelse lige om hjørnet. Sådan lød det kort og præcist fra dronning Margrethe, da hun og prins Henrik mødte den danske og franske presse ved det årlige visit på vinslottet Chateau Caïx nær Cahors i Sydfrankrig.
https://imgix.seoghoer.dk/media/37ffe707a3304c51a0202b759b989b96.jpg

Regentens smil stivnede straks, da samtalen tog den uundgåelige drejning. Kun prins Henrik havde noget sødt at sige om sin ældste søns kæreste: - Hun ser meget smuk ud, men jeg har desværre ikke mødt hende, sagde han, hvorefter han blev afbrudt af sin hustru. - Kronprinsens fremtid er stadigvæk helt i hans hænder, sagde dronningen i en bestemt tone - og så blev der ikke talt mere om den sag. Faktum er, at Frederik og Mary har været kærester i mere end to år. De har boet sammen som mand og kone siden nytår, hvor Mary flyttede ind i kronprinsens gemakker på Amalienborg. Selv om regenten ifølge SE og HØRs kilder har drukket te med Mary ved mindst to lejligheder og desuden givet hende lov til at benytte de royale rideheste på Christiansborg, ønskede dronningen ikke at kommentere sin søns kærlighed. Til gengæld lagde hverken hun eller prins Henrik skjul på, at deres egen kærlighed blomstrer efter Henriks krise i februar. - Den slags kan ske. Men det er fortid nu, forsikrede prinsen, og dronningen fortsatte: - Vi synes, det er længe siden, det var februar.

Sponsoreret indhold