Nyheder27. maj 2009
Dronning Elizabeth: Dropper sine corgier
Efter to af hendes hunde døde, har den britiske monark besluttet sig til ikke at få flere

Skødehundene er døde, og den engelske dronning vil ikke ha' flere
Foto: All OverDen britiske dronning Elizabeth er forfærdeligt ked af det. To af hendes elskede corgi-hunde er døde.
Den nu 83-årige monark, der hidtil har haft syv forskellige af den lavstammede walisiske hyrdehund, var så knust, da hun for kort tid siden mistede de to, at hun har besluttet sig til ikke at erstatte dem.
- Det er svært at forestille sig dronningen gå rundt på Buckingham Palace eller Windsor uden at have dem ved sine fødder. Men hun erkender jo nok, at hun er ved at blive ældre, og at hun har svært ved at styre sådan et stort kobbel, siger en ansat ved hoffet til The Sun.
Dronningen har haft corgi-hunde siden 1944, hvor hun fik en hvalp, der hed Susan, i 18-års fødselsdagsgave.