Nyheder1. maj 2009

Dronning Beatrix: Vi er alle i chok

Dronningens Dag i Holland i går endte i tragedie, da en mand torpederede sin bil ind i menneskemængden og dræbte fem uskyldige
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/royalt/hollandske-kongefamilie-i-c-jpg.jpg
 Foto: All Over

- Det, der startede som en dejlig dag, er endt i en frygtelig tragedie, som har chokeret os alle dybt, sagde dronning Beatrix i en tv-transmission her til eftermiddag.

- Folk som stod tæt på, som så det ske på tv, alle som oplevede det, har set vantro og rystede til. Vi er målløse over, at noget så frygteligt kunne ske. Min familie og jeg sender tanker til hele landet, til ofrene, deres familier og venner og alle dem, som er dybt berørt af ulykken, sagde dronningen i tale til folket oven på tragedien, hvor fem mennesker blev dræbt og 13 såret, da en bil med høj fart bragede ind i en mængde tilskuere ved en festival i byen Apeldoorn i Holland, hvor mange var samlet for at fejre Hollands nationaldag.

Den 38-årige mand havde til hensigt at ramme den hollandske kongefamilie, oplyser statsadvokat Ludo Goossens.

Dronningen skulle dø

- Da han første gang havde kontakt med politiet på stedet, antydede manden, at hans handling var rettet mod den kongelige familie, siger Goossens til internationale medier.

Goossens tilføjer, at politiet ikke mener, at der var flere personer involveret i det formodede attentatforsøg, ligesom der heller ikke er mistanke om terrorvirksomhed.

Dødsbilisten, der dræbte fem mennesker og sårede 13 andre, er i livsfare, efter han endte kamikaze-kørslen med at køre frontalt ind i et mindesmærke i Apeldoorn. Hvis han overlever, vil han blive sigtet for drab og for forsøg på angreb mod kongefamilien.

Politiet har foretaget en ransagning af den 38-årige gerningsmands bolig i et forsøg på at fastslå, hvad hans motiv var. Tilsyneladende har han ikke tidligere været på kant med loven og har heller ikke vist tegn på psykiske forstyrrelser.


Sponsoreret indhold