Nyheder15. december 2023

Drenge erkender at stå bag bombetrussel: Ringede i frikvarter

Tre drenge erkender at stå bag bombetruslen mod banegården i Aarhus, som blev indtelefoneret midt i et frikvarter på skolen
Banegårdspladsen i Aarhus lukkede torsdag ned, efter der var blevet indringet en bombetrussel. Drengen indrømmer nu at stå bag opkalder.
Banegårdspladsen i Aarhus lukkede torsdag ned, efter der var blevet indringet en bombetrussel. Drengen indrømmer nu at stå bag opkalder.
 Foto: Jens Thaysen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Det var ifølge politiet en 'tankeløs handling', der lå bag den bombetrussel, som torsdag formiddag lukkede dele af det centrale Aarhus ned.

Tre mindreårige drenge fra Nordjylland har erkendt at stå bag, oplyser politiet.

- Vi identificerede hurtigt de tre drenge og tilbageholdt dem på skolen, i går, torsdag, klokken 12.20. De erkendte straks forholdet, og vi fik talt sammen om alvoren i det, skriver efterforskningsleder Kenneth Rodam fra Almen Efterforskning ved Nordjyllands Politi i et skriftligt svar.

Torsdag formiddag var der massivt politiopbud i det centrale Aarhus, da banegården og et stort område omkring den blev evakueret som følge af bombetruslen.

Efter et par timer blev afspærringerne ophævet, og folk kunne igen strømme ind i den travle ankomsthal.

Siden kunne politiet så melde ud, at tre mindreårige drenge var mistænkt for at stå bag bombetruslen, der telefonisk var rettet mod McDonald’s på Banegårdspladsen midt i drengenes frikvarter.

- Der var tale om en tankeløs handling begået i skolens frikvarter af tre drenge, der ikke havde gjort sig begreb om konsekvenserne. Det er vigtigt at understrege, at episoden ingen relation havde til den sikkerhedsaktion, som ellers fyldte i gårsdagens mediebillede, skriver Kenneth Rodam med henvisning til torsdagens store antiterroraktion flere steder i landet.

Bombetruslen skabte et større kaos i det centrale Aarhus, hvor veje blev spærret og bygninger rømmet for folk.

I selve banegårdshallen og på pladsen foran blev der foretaget undersøgelser af mistænkelige genstande med bombehunde, men uden at der altså blev fundet noget mistænkeligt.

- Vi er fortsat i dialog med skolen, drengene og deres respektive forældre, skriver Kenneth Rodam.

https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/drenge-erkender-ringede-bombetrussel-ind-i-frikvarter

Redaktionel kontakt:

Anette Solgaard

tlf.: 26818718

e-mail: anso@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

- Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

- En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

- Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet - også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

- Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

- Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

- Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

- Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Sponsoreret indhold