Nyheder14. juli 2022

Dramatisk redningsaktion: To elefanter reddet op af udgravning

Vilde optagelser viser, hvordan thailandske veterinærer udfører hjertemassage på en elefant, der ikke længere trak vejret under en dramatisk redning
Den stakkels elefantunge på et år udsendte høje klagelyde, da den faldt ned i hullet
Den stakkels elefantunge på et år udsendte høje klagelyde, da den faldt ned i hullet
 Foto: YouTube

To elefanter – en mor og dens unge – måtte torsdag modtage hjælp, da de var styrtet ned i en udgravning i provinsen Nakhon Nayok i Thailand.

Veterinærer og parkbetjente i Thailand stod for den usædvanlige redningsaktion, der foregik i silende regn i en dyrepark i den centrale Nakhon Nayok.

Situationen virkede længe ganske uoverskuelig, da den et år gamle elefantunge styrtede ned i udgravningen, hvorfra den udsendte lange klagelyde.

Blev bedøvet og styrtede ned

Den bestyrtede voksne elefant stillede sig op på stedet for at beskytte ungen, men styrtede ned i udgravningen, da den blev bedøvet.

Derefter blev en kran kørt frem for at løfte den voksne hunelefant fri, men da den ikke længere trak vejret, påbegyndte en arbejdsmand hjertemassage på det kæmpestore dyr, ved at stille sig op på hende og hoppe.

I mellemtiden kæmpede en graver for at få elefantungen fri ved at grave jord og mudder væk, så den selv kunne kravle op fra hullet.

Da den voksne elefant kom til bevidsthed, forsvandt de to dyr hurtigt ind i et stort buskads i naturpark.

Se hele den vilde redningsaktion herunder:

Sponsoreret indhold