Nyheder17. december 2021

Drama til corona-pressemøde: Sundhedsministeren "angrebet" af edderkop

Sundhedsministeren i den australske delstat Queensland måtte kortvarigt stoppe sit corona-pressemøde, fordi en edderkop landede på ministeren
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er bestemt ikke kun herhjemme, at de stigende coronatal skaber bekymring. Det samme er også gældende hos vores venner ”downunder”.

Torsdag måtte den australske sundhedsminister i Queensland Yvette D’Ath holde et pressemøde om udviklingen i landet, der dog langt fra er så slem som herhjemme. Queensland kunne torsdag registrere 67 nye tilfælde. Herhjemme nåede vi samme dag op på 9999.

Men pressemødet gik dog ikke helt som ventet.

En uventet og ikke mindst uvelkommen gæst dukkede nemlig op: En såkaldt huntsman-edderkop, der er kendt for at blive både enorm og ulækker.

Edderkoppen kravlede rundt på Yvette D’Ath, som kortvarigt så noget overrasket og forfærdet ud (forståeligt nok!). Men den 51-årige sundhedsminister holdt modet oppe og lod sig ikke skræmme helt ihjel.

- Jeg bliver ved med at lade som om, at jeg ikke har en huntsman på mig lige nu og lader andre klare ærterne… men hvis den nærmer sig mit ansigt, så please fortæl mig, sagde hun efterfølgende til pressen.

Du kan se videoen herunder.

Sponsoreret indhold