Nyheder18. marts 2022

Drak sig fuld og bestilte Uber til Ukraine

En britisk kvinde drak sig så fuld, at hun besluttede, at hun ville hjælpe til i krigen i Ukraine
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191206-012602-7-1600x1047we.jpg
 Foto: Josh Edelson/AFP/Ritzau Scanpix

De fleste er vågnet morgenen efter en våd aften og har tænkt: ”Puha, jeg fik da lige en enkelt for meget i går.”

Det samme tænkte en 34-årig britisk kvinde, da hun efter en aften med lidt for meget at drikke vågnede til flere opkald fra banken.

Banken havde svært ved at forstå, at der ni gange var forsøgt at hæve omkring 40.500 kroner fra Uber på hendes konto.

Det skriver Metro UK.

Leoni Fildes, som kvinden hedder, var i byen for at fejre en venindes fødselsdag 5. marts i byen Swinton, hvor hun efter ”et par pink gins og adskillige sambuca shots” besluttede sig for at bestille en Uber for at tage til Ukraine og hjælpe i krigen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/swinton_kyiv_0.png

En tur til Ukraines hovedstad Kyiv fra Swinton er på næsten 2800 km, og det tager godt og vel 30 timer at nå frem i bil - hvis man vel og mærke ikke holder pauser undervejs. Foto: Google Maps

Det var først da banken ringede og troede, at nogle forsøgte at udnytte hendes kort, at hun fik lidt flashbacks til aftenen før.

- Jeg tror det er mig selv - undskyld, havde den 34-årige mor til to sagt til banken i telefonen.

Heldigvis for Leoni Fildes blev hendes kort afvist alle nu gange, selvom Uber meget ihærdigt forsøgte at trække pengene.

- Jeg er 34 – jeg burde vide bedre, fortalte hun til Metro UK, hvor hun også fortæller, at beslutningen blev taget, efter hun og veninder havde snakket om krigen i Ukraine.

Leoni Fildes føler, at hun var heldig med, at hun ikke havde de 40.000 på kortet, ellers ville hun ikke have haft nogen idé om, hvor hun var vågnet op henne, udover at det med al sandsynlighed havde været på bagsædet af en Uber.

Efterfølgende fik hun praje en taxa fra et andet firma, der dog bare kørte hende hjem.

En talsperson for Uber fortæller, at der ikke blev gennemført nogle ture til Ukraine, og at de ser på hændelsen

Sponsoreret indhold