Nyheder 25. februar

Dræbte soldaters hyldes efter sidste ord til russisk krigsskib: - Skrid ad helvede til

- Skrid ad helvede til. Sådan lød de sidste ord fra en ukrainske soldater til et russisk krigsskib
Foto: Sergei Supinsky/AFP/Ritzau Scanpix

Et lydklip fra en ukrainsk grænseø er fredag gået verden rundt.

Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, oplyste torsdag aften, at øen Zmiinyi også kendt som Slangeøen er blevet erobret af russiske styrker.

På sociale medier er der ifølge CNN dukket et lydklip op, der tilsyneladende gengiver kommunikation mellem de ukrainske soldater på øen og en officer i den russiske flåde i de skæbnesvangre minutter inden bombardementet.

I lydklippet kan man angiveligt høre den russiske officer sige: "Dette er et militært krigsskib. Dette er et russisk krigsskib. Jeg opfordrer jeg til at lægge jeres våben og overgive jer for at undgå blodsudgydelser og unødvendige ofre. Hvis ikke bliver I bombet".

Efterfølgende kan man i klippet angiveligt høre en ukrainsk soldat svare: "Til det russiske krigsskib, skrid ad helvede til".

Artiklen fortsætter under videoen...

Ifølge Oleksander Stjerba, der var Ukraines ambassadør i Østrig fra 2014 til 2021, er der meldinger om, at 11 af de 13 ukrainske soldater på øen var kvinder.

De skulle have mistet livet, da et russisk missil ramte deres barakker.

Vil hædre soldater

Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, oplyser torsdag aften, at øen Zmiinyi også kendt som Slangeøen er blevet erobret af russiske styrker.

Det skriver CNN.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ifølge præsidenten er alle 13 ukrainske soldater på øen, der ligger i Sortehavet, omkommet.

- På vores ø Zmiinyi, som de forsvarede til det sidste, døde alle grænsevagter en heltemodig død. De gav ikke op. De vil alle blive dekoreret som Ukraines Helte (tapperhedsmedalje red.), siger præsidenten.

Ifølge nyhedsbureauet dpa blev de ukrainske soldater dræbt, da et russisk krigsskib torsdag aften bombarderede øen. Det skete, efter at den var blevet omringet tidligere på dagen.

Zmiinyi ligger syd for havnebyen Odessa, der ligger i det sydlige Ukraine.

Det er en af de få øer, som hører ind under Ukraine. Den er strategisk vigtig i forhold til at sikre sig retten til at udvinde ressourcer i Sortehavet.

Sponsoreret indhold