Nyheder24. september 2014

DR-værter afslører: Så meget tjener vi

Mandel og Fuhlendorff afslørede deres lønseddel
Af af
David Mandel og Christian Fuhlendorff afslørede tirsdag i deres radioprogram, hvad de tjener
David Mandel og Christian Fuhlendorff afslørede tirsdag i deres radioprogram, hvad de tjener
 Foto: Agnete Schlichtkrull og Mike Nybroe/DR



Tirsdag satte de to DR-værter, David Mandel og Christian Fuhlendorff, fokus på tabuer i deres populære radioprogram Ghandi på P3.

Og et af tabuerne, som de to værter kastede sig over, var, hvad vi tjener i løn. For det er ikke nogen hemmelighed, at vi danskere har mere end svært ved at tale åbent om, hvad der ryger ind på kontoen hver måned.

Derfor besluttede de to radioværter at fortælle, hvad de får for at underholde danskerne med deres radioprogram - og det er ikke småører, der ruller ind på lønkontoen hver måned.

LÆS OGSÅ: Christian Fuhlendorff er gået fra kæresten

LÆS OGSÅ: Christian Fuhlendorff og Christina Bjørn: Sammen i natten

David Mandel tjener således 47.830 kroner om måneden (inklusive pension og diverse tillæg), mens kollegaen Christian Fuhlendorff kan putte 58.000 kroner ned i lommen hver måned. Heraf skal hans manager, som har forhandlet hans kontrakt på plads, dog have 10 procent.

Det var ikke helt let for hverken David Mandel eller Christian Fuhlendorff at være ærlige om lønnen:

- Jeg har det lidt sådan, at i og med at vi arbejder i DR… vi er licensfinansierede… det vil sige, at alle jer, der sidder derude, er blandt andet med til at betale min løn. Og hvis jeg fortæller, hvad jeg får i løn, så sidder der måske nogle af jer og tænker, at 'den idiot, ham som jeg virkelig ikke bryder mig om, og som bare sidder og snakker lidt ind i en mikrofon tre timer om dagen, hvorfor får han det i løn?' Og det er ikke fordi, jeg tjener en million om året eller et eller andet helt vildt, men jeg får en god løn. Og der er jeg sgu lidt bange for reaktionen, i og med vi er licensbetalte. Det må jeg sgu sige, sagde David Mandel inden afsløringen.

De samme overvejelser havde Christian Fuhlendorff gjort sig:

- Jeg havde også de overvejelser, for jeg sidder også og tænker, at vi ikke ved, hvad hinanden tjener. Og det er på en eller anden måde meget rart, for så føler man ikke, at... Så har jeg det lidt bedre med bare at gå, når jeg er færdig. Fordi du arbejder mere, end jeg gør. Du er her lidt længere end mig, lød det fra Christian Fuhlendorff.

Du kan høre David Mandel og Christian Fuhlendorff diskuerer deres løn her.

Sponsoreret indhold